H.C. Wulff – Svendborg
Jeg stiller op for Moderaterne til Folketingsvalget
Vores samfund står over for nogle kæmpe store udfordringer i de kommende år.
Klima, økonomi, sundhed, internationale relationer og samarbejde , for blot at nævne nogle af de mest påtrængende emner.
Læs mere…
Støt min valgkampagne
Valgkamp koster mange penge. Som nystartet parti har vi i Moderaterne begrænsede ressourcer.
Hvis du vil give et bidrag til min valgkamp, så har du mulighed for det via MobilePay.
255903
Mrk.: H.C. Wulff
MÆRKESAGER
Udvikling i hele landet
Der er mange problemstillinger i vores samfund, der kræver solide løsninger i stedet for lapperier, der kun holder i kort tid. Moderaterne er et reformparti, der appellerer til brede løsninger, der vedtages hen over midten i dansk politik.
Et godt eksempel er balancen mellem Land og By, hvor vi ser en skævvridning af Danmark.
Vi ser problemstillingerne meget tydeligt nu, hvor halvdelen af de Fynske kommuner er nødsaget til at søge “fattighjælp” fra staten kun få år efter, der blev vedtaget en udligningsreform. På Langeland er situationen tæt på katastrofal. Vi er nødt til at finde en anden løsning således at der også kan ske en bedre og mere fair fordeling af ressourcerne.
Det kræver en grundlæggende omstilling frem for at man blot “kradser i overfladen. Moderaterne har f eks foreslået, at man nedlægger regionerne hvilket frigiver mange penge, som kommer kommunerne til gode, så der er bedre økonomi til de mange opgaver.
Drop symbolpolitikken på udlændingeområdet
Udlændingepolitikken i Danmark har i mange år båret præg af, at enhver stramning var et fremskridt. Det seneste oplæg fra flere partier om, at vi skal have tørklædeforbud i folkeskolen er et godt eksempel på ren symbolpolitik, der ikke flytter noget som helst.
Vi skal have en både fast men også fair udlændingepolitik, der giver plads til dem, der kan og vil bidrage til vores samfund.
Vores virksomheder og kommunale arbejdspladser har store problemer med at rekruttere arbejdskraft og så giver det ikke mening at lukke Danmark helt af.
Turbo på den grønne omstilling med intelligente løsninger
Den grønne omstilling går for langsomt! Derfor skal den i fremtiden være mindre statsstyret og mere intelligent. Vi skal kunne gennemskue hvor grønne forskellige tiltag egentlig er, inden vi beslutter os for løsninger, der måske senere ikke viser sig at være særligt grønne. En statsstyret udvikling af grønne løsninger hæmmer vores overgang til grøn teknologi så det tager meget længere tid at opfylde vores målsætninger. Private virksomheders innovationsevne er en stærk drivkraft, der ikke skal hæmmes af ideologiske årsager.
Et stærkt erhvervsliv giver os råd til velfærd
Vi skal have en erhvervspolitik, der gør det attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Vi kan blive langt bedre til at fastholde og udvikle virksomheder i landet og det kan ske både ved at gøre vilkårene bedre for iværksættere og, som Moderaterne foreslår, at nedlægge de fleste af mange uigennemskuelige erhvervsstøtteordninger for til gengæld generelt at sænke selskabsskatten til 15%, et niveau som så bliver det samme som f eks i sverige.
Bedre infrastruktur og lavere brotakst
Infrastrukturen på Fyn kan forbedres. Der har i årevis været store problemer med Svendborgbanen, men nu må det stoppe. Vi skal have en pålidelig kollektiv transportløsning mellem Odense og Svendborg.
Taksten på Storebæltsbroen bør sættes kraftigt ned.
Det vil give meget mere mobilitet og gavne erhvervslivet på Fyn.
Reformer sundhedssektoren og nedlæg regionerne
Et velfungerende nært sundhedsvæsen er en nøglefaktor for alle os, der har valgt vores bopæl uden for de store byer.
Stop udflytningen af sengepladser fra Svendborg til OUH.
Akutfunktionen i Svendborg skal bevares og ligeledes vores fødeafdeling.
Vi skal også kigge på, hvordan vi igen kan gøre det attraktivt for læger, at have praksis i lokalområder uden for byerne.
Moderaternes forslag om en ny struktur i Danmark, hvor regionerne nedlægges og deres opgaver overgår til staten og kommunerne betyder, at mange ressourcer frigives der kan bruges til at øge kvaliteten af hele vores sundhedssektor. Det handler både om økonomi men i høj grad også om hvordan man har indrettet vores sundhedsvæsen.
Børn og unge i Danmark har ret til et godt liv
Det lyder som en selvfølge, men der er en stor gruppe børn og unge i danmark, der ikke trives. Desværre vokser problemet og for nyligt har 1000 psykologer, i et fælles brev, råbt vagt i gevær.
Vores institutioner og skoler er under pres og den tid og kontakt der burde være til børnene er langt fra tilstrækkelig.
Hvis vi ikke skal se massive problemer i fremtiden, med en stor del af vores ungdom der ikke fik det gode liv, er vi nødt til at indse, at forebyggelse er langt bedre end at forsøge at helbrede. Der skal derfor sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnenes liv.
Vi kan kun skaffe de kræfter, der skal til for at rette op på problemerne ved at afbureaukratisere, overlade ansvaret til fagpersonerne, der bedst kan drive institutioner og skoler. Topstyring og krav “oppefra” tager alt for meget fokus fra det essentielle, nemlig tid til børnene og virkelyst og initiativ drænes.
Moderaterne foreslår derfor, at offentlige skoler og institutioner får ansvaret tilbage og i fremtiden skal drives som selvstændige enheder.
Blog
Nyt fra H.C. Wulff
Her på bloggen kommenterer- og giver jeg konstruktive forslag til det politiske liv set fra Svendborg med afstikkere til den landspolitiske scene.
Multihal – og teater?
Multihal - og teater? Fantastisk for Svendborg at vi nu får en multihal 😀🇩🇰🇩🇰🇩🇰 Vores erhvervsliv slog til og financierer hele herligheden. Godt at vi har et erhvervsliv der i den grad bakker op om Svendborg. Jeg håber, at man nu benytter lejligheden til at...
Hvor skal vindmøllerne stå?
Hvor skal vindmøllerne stå? Skal vi ikke snart droppe vindmølle diskussionen i Svendborg ? Regeringens nye energiplan tilsiger at der skal udbygges massivt med vindmøller på land i de kommende år. Problemer er bare : hvor skal de stå ?. Vi her i Svendborg har allerede...
Vækst eller kaos
Vækst eller kaos Udviklingen i Langelands kommune med en stadigt dårligere økonomi der fører til nedskæringer, der fører til affolkning, der igen fører til dårligere økonomi, er et trist eksempel på en udvikling, som de fleste nødigt ville opleve I deres egen...
Skæv kommunalbestyrelse
Skæv kommunalbestyrelse I Svendborg er 21 ud af 29 dvs. godt 72% af kommunalbestyrelsesmedlemmer enten offentligt ansatte, studerende, ansat af en fagforening eller angiver ingen beskæftigelse. I konstitueringen, dvs. den del af byrådet der har tildelt sig selv de...
#1 Reservebænken – Podcast om det politiske liv i Svendborg
Dette er det første afsnit af podcasten Reservebænken. I dette afsnit diskuterer panelets deltagere, som består af H.C. Wulff, Kasper Krebs - Alternativet og Katrine Daugaard - Liberal Alliance blandt andet hvordan Svendborg Kommune skal håndtere de mange flygtninge,...
Fra Sydfynslisten til Moderaterne
Kære alle Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring lokalpolitik efter valget i november og vores arbejde i Sydfynslisten fremadrettet. Først og fremmest er det helt oplagt at vores holdninger og ideer til en bedre kommune med sund økonomi, højt serviceniveau, gode...
Podcast
Reservebænken er podcasten, hvor jeg og de øvrige deltagere kaster et kritisk blik på det politiske liv i og omkring Svendborg.
Panelets deltagere er blandt andet:
H.C. Wulff – Moderaterne
Kasper Krebs – Alternativet
Katrine Daugaard – Liberal Alliance
Louise Haldbo Balslev – Konservative
Dennis Ørsted Petersen – SF